Annonce

Dagbogsindlæg

5 uger uden røg. Luft i lungerne !

Skrevet den 14-02-2015 af Amanda2


Det passer ikke med Kvit.dk, for jeg holdt den 10 januar, så nu er det 5 uger :-)

Hvordan er det? stort set dejligt, men i går savnede jeg det lidt.
Har indset at de fleste cigaretter var vanesmøger, f.eks. når jeg gør rent: så var det så dejligt mellem støvsugning og gulvvask lige at gå udenfor og tage en smøg, Og når jeg var færdig: igen ud og ryge osv.osv.; der var 117 'gode' undskyldninger til at gå ud og tage en smøg.

Her i Grønland ryger de fleste udendørs, og når jeg går forbi en, der står i dybe tanker og nyder sin smøg, kan jeg godt savne den der tilstand af meditation, man kom i. For når man ikke ryger, stiller man sig jo ikke op 5 gange om dagen i 10 minutter og mediterer udendørs.
Jeg syntes også det var rart til sammenkomster lige at gå udenfor og få lidt fred i sindet.

Men jeg har fået noget andet, som er meget mere værdifuldt : luft i lungerne ! det sidder stadig dybt i mig, når jeg nærmer mig en stejl trappe eller bakke: åh nej, puh ha! men det er altså slet ikke så slemt mere, og det bliver bedre dag for dag.
til alle jer, der kæmper en hård kamp: akupunktur var det, der hjalp mig, så det var slet ikke så slemt.
God søndag derude til alle jer, der slås med nikotindjævlen
fra Amanda.




Kommentarer fra andre brugere

slettet
slettet23223


slettet
slettet6153