Annonce

Fakta om KOL (også kaldet rygerlunger)

Af Martin Døssing speciallæge i lungemedicin

Omkring 400.000 danskere lider af KOL (tidligere benævnt rygerlunger). Det er en meget ubehagelig sygdom, som oftest rammer rygere.

KOL er sjælden før 40-års alderen, med undtagelse af patienter, som lider af mangel på et bestemt protein. Hvis det drejer sig om en ryger på over 40 år, som klager over åndenød eller hoste, bør lungefunktionen altid måles.

Herved kan man måske opdage en del tilfælde på et stadie, hvor folk endnu ikke har sat ret meget af deres lungefunktion til, og hvor et rygestop virkelig kan forebygge den sikre udvikling til den invaliderende og yderst plagsomme lungesygdom KOL. Alle patienter bør udspørges om rygevaner, tid fra opvågnen til dagens første cigaret og antal pakkeår (20 cigaretter om dagen i 1 år er et pakkeår, 10 cigaretter i 2 år etc.) Alle KOL-patienter bør tilbydes hjælp til rygestop, eventuelt ved henvisning til den lokale rygestopklinik. Rygestop er den eneste behandling af KOL, som kan bremse det hurtige tab i lungefunktion, som karakteriserer sygdommen. Fysisk træning som led i KOL-rehabilitering bedrer gangdistance, livskvalitet og mindsker risikoen for de plagsomme, akutte forværringer i sygdommen. Medicinsk behandling omfatter bronkieudvidende medicin, som dels bedrer den fysiske formåen og dels forebygger forværringer af KOL. Inhalationsbehandling med binyrebarkhormon virker kun på de mest syge KOL-patienter, som har hyppige forværringer trods kombinationsbehandling med bronkieudvidende medicin.

Nemt at stille en diagnose

KOL er nem at diagnosticere. Det kræver kun et lungefunktionsapparat (et spirometer), som efterhånden findes hos de fleste praktiserende læger i Danmark. Man beder personen puste alt hvad han eller hun kan, ligeså kraftigt og ligeså længe, som muligt, to til tre gange efter hinanden. Resultatet bliver skrevet ud på en kurve. Personen har rygerlunger hvis de tre følgende ting er opfyldt:

  • Den mængde luft, der pustes ud på ét sekund (kaldes FEV1) ved det bedste forsøg er under 70 procent af det, den burde være (ses på en tabel og afhænger af køn, alder og kropshøjde).

  • Den mængde luft, der pustes ud på ét sekund (FEV1), er mindre end 70 procent af den luft, man i alt kan puste ud i en enkelt, lang udånding (FVC).

  • Personens lungefunktionen bedres ikke mere end 12% med bronkieudvidende medicin eller binyrebarkhormon som tabletter eller som inhalationsmedicin.

Det betyder, at man skal prøve med noget medicin, og hvis lungefunktionen ikke klart bedres, er det ikke astma, men KOL. Lægen behøver ikke blodprøver eller røntgenbilleder for at stille diagnosen. De tre ovennævnte krav til lungefunktionen er tilstrækkelige.

Influenzavaccine som forebyggelse

Årlig vaccination med influenzavaccine kan forebygge influenza, som hos KOL-patienten lettere udvikler sig i alvorlig retning og måske endda kan ende med en lungebetændelse. Virkningen af vaccination med lungebetændelses-vaccine er mere omdiskuteret, men foretages af nogle læger.

Komplikationer kan kræve hospitalsbehandling

I mange tilfælde af svær eller meget svær KOL kan det blive nødvendigt med hospitalsbehandling. Det kan være på grund af komplikationer i form af forværring uden lungebetændelse (f.eks. i form af en øvre luftvejsinfekton på grund af et virus), forværring med lungebetændelse eller komplicerende hjerte-karsygdom. Blodprop i lungen eller sammenklappet lunge er yderst sjældent årsagen. I tilfælde af meget svær forværring kan såkaldt NIV-behandling (non-invasiv ventilation, som er en speciel form for maskebehandling, hvor KOL-patienten er vågen), eller respiratorbehandling være nødvendig (hvor patienterne skal have en tube ned i luftrøret og bedøves).

De fleste KOL-patienter lider, udover af KOL, af en lang række af andre sygdomme, som også forekommer hyppigere hos rygere. Det drejer sig især om hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, depressioner og lungekræft.

Ilt til brug i hjemmet

Behandling med hjemmeilt kan komme på tale hos de patienter, som er holdt op med at ryge, og som alligevel er så dårlige til at ilte blodet, at de er plaget af svær åndenød, og iltmætningen i blodet er 90 procent eller derunder.

Operation

I udvalgte tilfælde hvor træning ikke hjælper, og de øverste dele af lungerne er ødelagt af store hulrum (emfysem), kan man bruge forskellige former for behandling, hvor man får de øverste ødelagte lungeafsnit til at skrumpe ind. Herved genskabes noget af lungens ødelagte elasticitet, og funktionen af mellemgulvet bedres. Hidtil har det vist sig, at hvis man udvælger patienterne til operation omhyggeligt, er der en vis bedring i lungefunktionen, den fysiske formåen og livskvaliteten.

Det er dog kun ganske få KOL-patienter, som vil have glæde af denne operation. Lungetransplantation med en eller oftest to 'nye' lunger kan også komme på tale for nogle patienters vedkommende, hvis sygdommen er meget fremskreden. Risikoen ved lungetransplantation stiger voldsomt, hvis indgrebet foretages hos personer, som er over 60 år. Over 50% lever 5 år eller mere efter lungetransplantation, som derved er livsforlængende. Efter lungetransplantation er det nødvendigt at tage medicin resten af livet for at undgå afstødning af de nye lunger.

Sidst opdateret: 06.02.2018