Annonce

Al tobak er farlig

Af Sven Edelfors biokemiker

Columbus bragte det med til Europa, og siden er det faldet i manges smag. Tobak skaber afhngighed, det glder bde rgfri tobak og rgtobak. Og det glder for alle de produkter, der laves af tobaksbladene, at de er sundhedsskadelige.

Al tobak er farlig, uanset hvordan det indtages.
Geir Haukursson
Tobak findes i mange forskellige varianter bde til rygning og til indsnusning. Men ens for dem alle er, at de er sundhedsskadelige nydelsesmidler. Tobak deles normalt op i to kategorier: Rgfri tobak ssom snus og skr, og rgtobak, ssom cigaretter, pibetobak, cigarer og cerutter. I Danmark er det helt klart rgtobak, rygerne foretrkker. Uanset hvilken af de to kategorier, der er tale om, s skal der bruges tobaksblade.

Trres og slges

Nr tobaksbladene er plukket, bundtes de og hnges til trring. Hvis bladene skal bruges til cigarer og cerutter, sttes de i stakke til gring. Det gr, at temperaturen stiger kraftigt, og der dannes en rkke aromastoffer, som giver cigartobakken dens specielle smag og duft. Herefter trres bladene og slges.

Smagen af sovs

De trrede blade udgr hovedparten af tobaksprodukterne og er den vigtigste del af aromaen. Af forskellige tobakstyper kan nvnes, Virginia, Burley, Havana, Sumatra og Latakia. Men der anvendes ogs tilstningsstoffer.

Tobaksindustrien deler dem op i tekniske hjlpemidler, blandt andet lim og befugtningsmidler og aromastoffer (ogs kaldet sovs). Sovsens sammenstning er hemmelig, fordi de giver det enkelte tobaksprodukt dets srlige smag. Nogle af stofferne er: kakao, lakrids, honning, frugtaromaer og forskellige sukkerarter. Tobaksblade og aromastoffer gr sledes op i en hjere enhed, der kontrolleres af hjt respekterede smagsdommere.

Cigaretternes formel

Et cigaretmrke kan indeholde 5-10 forskellige tobakstyper. Sammenstningen bestemmes af den nskede smag. Tobaksbladene blandes grundigt, fugtes, snittes fint, derefter tilsttes eventuelle aromastoffer og tilstningsstoffer. Bladene formes til en tynd streng, omvikles med papir og skres i passende lngder, og et eventuelt filter limes p.

Luftige huller

Uanset om man vlger en standard, en light eller en ultralight cigaret af et bestemt mrke, indeholder den samme tobaksblanding, fordi smagen skal vre ens. Forskellen mellem en standard og en filtercigaret afhnger af filteret. Det er udstyret med mikroskopiske lufthuller, jo mere 'light' desto flere huller til at suge falsk luft ind gennem.

Formlet med den falske luft er at fortynde og afkle rgen, s den ikke kradser s meget i halsen. Problemet er bare, at den fortyndede rg indeholder mindre nikotin. Hrdede rygere, der af 'helbredsmssige rsager' er get over til lightcigaretter lser ubevidst problemet ved enten at suge kraftigere p cigaretten eller ved at holde om filteret med fingrene, s hullerne blokeres. Andre ryger bare flere filtercigaretter, end de rg almindelige cigaretter fr.

Der er vedtaget et direktiv i EU som er under implementering. Udover at faststte grnser for indholdet af blandt andet nikotin, tjre og kulilte, indeholder direktivet en bestemmelse om at betegnelsen 'light' forbydes.

Sprut og tobak

Pibetobak slges som finskren, skret eller pladetobak. Det fintskrne tobak bruges til hjemmerullede cigaretter. Pibetobak er generelt strkere, mere krydret og fugtigere end cigaretter og cigarer. 'Sovsen' i tobakken kan indeholde diverse spiritustyper, frugtekstrakter og krydderier.

Ddelige doser

Gode cigarer og cerutter fremstilles udelukkende af tobak. Cigarproduktionen er prget af gamle hndvrkstraditioner, og hndrullede cigarer anses stadig for de fineste. Cigaren bestr af tre dele: Indlgget der er selve cigartobakken, ombladet der holder indlgget sammen, og dkbladet, der giver den farve. Al tobak i cigaren bidrager til smagen.

En stor cigar kan indeholde 400 gange s meget nikotin som en cigaret, alts otte gange ddelig dosis af nikotin! Heldigvis optager man kun en mindre del af nikotinen (cirka 60 procent ved mundrygning), og den nedbrydes hurtigt. Cigarens fasthed er meget vigtig. Er den for ls, brnder cigaren for hurtigt. Er cigaren for fast, bliver den sur og er svr at holde ild i - man siger, den er forknaldet.

Svesker i snusen

Snus og skr har kun ringe udbredelse i Danmark, mens specielt snus er almindeligt i Sverige, selv svenske kvinder bruger snus! Tr snus er mere udbredt i Sydeuropa. Det snuses op i nsen i modstning til den vde snus, der lgges ind mellem gummerne og lben.

Snus og skr tilberedes i princippet p samme mde som rgtobak. Det enkelte mrke har sin tobaksblanding og dertil sovs. Sovsen bestr af spiritus, krydderier, lakrids og frugtekstrakter. Svesker siges at vre en vigtig bestanddel af sovsen. Nr tobakken er tilberedt rives snustobakken fint og lagres. Skrtobakken flettes til snore, som ligeledes lgges til lagring.

Rgfri tobak giver krft i mund og svlg

Rgfri tobak har et meget hjt nikotinindhold, men er naturligvis uden tjrestoffer. I Sverige konsumeres 7.000 tons snus, og i de sidste r er der sket et skred i forbruget i USA. Cigarforbruget er steget 50 procent, og forbruget af rgfri tobak er steget tre gange. De fleste tror, at disse tobakstyper er mindre skadelige end cigaretter, hvilket er meget forkert.

Der er naturligvis ingen lungeskader, men rgfri tobak ger risikoen for krft i mund og svlg, fordi tobakken indeholder krftfremkaldende stoffer, der dannes under fremstillingen. Rgfri tobak ger desuden risikoen for paradentose og giver brunfarvning og slibeskader af tnderne. Det er fra svensk side hvdet at svensk snus er mindre skadeligt end andet snus, men diskussionen herom er heftig. Der er registreret manglende pigmentering (hvidfarvning) af slimhinden men ikke krft i mundhulen. Denne pstand imdegs af andre og undersgelser fra Indien, hvor tyggetobak er udbredt, tyder p at hvidfarvningen kan vre et forstadie til krft i mundhulen.

Snus indeholder op til 10 gange s meget nikotin som en cigaret. 'Snusere' har derfor langt vanskeligere ved at kvitte deres tobaksforbrug, ogs fordi nikotinen afgives over lang tid, s hjernen indeholder nikotin dgnet rundt.

Flere unge begynder at ryge

Der findes ingen offentlig statistik over tobaksforbruget i Danmark. Man ved dog, at cirka 30 procent af voksne danskere ryger. Andelen af yngre kvinder der ryger, stiger, der er kommet flere storrygere, og et stigende antal unge er begyndt at ryge. Tallene er venligst udlnt af tobaksindustrien.

    Tobaksforbruget i Danmark i 1999

    • cigaretter: 7 milliarder

    • cigarer: 5 millioner

    • cerutter: 160 millioner

    • cigarettobak: 1.030 tons

    • pibetobak: 1.070 tons

    • snus: 31 tons

    • skr: 10 tons


Sidst opdateret: 27.07.2004