Annonce

Al tobak er farlig

Af Sven Edelfors biokemiker

Columbus bragte det med til Europa, og siden er det faldet i manges smag. Tobak skaber afhængighed, det gælder både røgfri tobak og røgtobak. Og det gælder for alle de produkter, der laves af tobaksbladene, at de er sundhedsskadelige.

Al tobak er farlig, uanset hvordan det indtages.
©Geir Haukursson
Tobak findes i mange forskellige varianter både til rygning og til indsnusning. Men ens for dem alle er, at de er sundhedsskadelige nydelsesmidler. Tobak deles normalt op i to kategorier: Røgfri tobak såsom snus og skrå, og røgtobak, såsom cigaretter, pibetobak, cigarer og cerutter. I Danmark er det helt klart røgtobak, rygerne foretrækker. Uanset hvilken af de to kategorier, der er tale om, så skal der bruges tobaksblade.

Tørres og sælges

Når tobaksbladene er plukket, bundtes de og hænges til tørring. Hvis bladene skal bruges til cigarer og cerutter, sættes de i stakke til gæring. Det gør, at temperaturen stiger kraftigt, og der dannes en række aromastoffer, som giver cigartobakken dens specielle smag og duft. Herefter tørres bladene og sælges.

Smagen af sovs

De tørrede blade udgør hovedparten af tobaksprodukterne og er den vigtigste del af aromaen. Af forskellige tobakstyper kan nævnes, Virginia, Burley, Havana, Sumatra og Latakia. Men der anvendes også tilsætningsstoffer.

Tobaksindustrien deler dem op i tekniske hjælpemidler, blandt andet lim og befugtningsmidler og aromastoffer (også kaldet sovs). Sovsens sammensætning er hemmelig, fordi de giver det enkelte tobaksprodukt dets særlige smag. Nogle af stofferne er: kakao, lakrids, honning, frugtaromaer og forskellige sukkerarter. Tobaksblade og aromastoffer går således op i en højere enhed, der kontrolleres af højt respekterede smagsdommere.

Cigaretternes formel

Et cigaretmærke kan indeholde 5-10 forskellige tobakstyper. Sammensætningen bestemmes af den ønskede smag. Tobaksbladene blandes grundigt, fugtes, snittes fint, derefter tilsættes eventuelle aromastoffer og tilsætningsstoffer. Bladene formes til en tynd streng, omvikles med papir og skæres i passende længder, og et eventuelt filter limes på.

Luftige huller

Uanset om man vælger en standard, en light eller en ultralight cigaret af et bestemt mærke, indeholder den samme tobaksblanding, fordi smagen skal være ens. Forskellen mellem en standard og en filtercigaret afhænger af filteret. Det er udstyret med mikroskopiske lufthuller, jo mere 'light' desto flere huller til at suge falsk luft ind gennem.

Formålet med den falske luft er at fortynde og afkøle røgen, så den ikke kradser så meget i halsen. Problemet er bare, at den fortyndede røg indeholder mindre nikotin. Hærdede rygere, der af 'helbredsmæssige årsager' er gået over til lightcigaretter løser ubevidst problemet ved enten at suge kraftigere på cigaretten eller ved at holde om filteret med fingrene, så hullerne blokeres. Andre ryger bare flere filtercigaretter, end de røg almindelige cigaretter før.

Der er vedtaget et direktiv i EU som er under implementering. Udover at fastsætte grænser for indholdet af blandt andet nikotin, tjære og kulilte, indeholder direktivet en bestemmelse om at betegnelsen 'light' forbydes.

Sprut og tobak

Pibetobak sælges som finskåren, skåret eller pladetobak. Det fintskårne tobak bruges til hjemmerullede cigaretter. Pibetobak er generelt stærkere, mere krydret og fugtigere end cigaretter og cigarer. 'Sovsen' i tobakken kan indeholde diverse spiritustyper, frugtekstrakter og krydderier.

Dødelige doser

Gode cigarer og cerutter fremstilles udelukkende af tobak. Cigarproduktionen er præget af gamle håndværkstraditioner, og håndrullede cigarer anses stadig for de fineste. Cigaren består af tre dele: Indlægget der er selve cigartobakken, ombladet der holder indlægget sammen, og dækbladet, der giver den farve. Al tobak i cigaren bidrager til smagen.

En stor cigar kan indeholde 400 gange så meget nikotin som en cigaret, altså otte gange dødelig dosis af nikotin! Heldigvis optager man kun en mindre del af nikotinen (cirka 60 procent ved mundrygning), og den nedbrydes hurtigt. Cigarens fasthed er meget vigtig. Er den for løs, brænder cigaren for hurtigt. Er cigaren for fast, bliver den sur og er svær at holde ild i - man siger, den er forknaldet.

Svesker i snusen

Snus og skrå har kun ringe udbredelse i Danmark, mens specielt snus er almindeligt i Sverige, selv svenske kvinder bruger snus! Tør snus er mere udbredt i Sydeuropa. Det snuses op i næsen i modsætning til den våde snus, der lægges ind mellem gummerne og læben.

Snus og skrå tilberedes i princippet på samme måde som røgtobak. Det enkelte mærke har sin tobaksblanding og dertil sovs. Sovsen består af spiritus, krydderier, lakrids og frugtekstrakter. Svesker siges at være en vigtig bestanddel af sovsen. Når tobakken er tilberedt rives snustobakken fint og lagres. Skråtobakken flettes til snore, som ligeledes lægges til lagring.

Røgfri tobak giver kræft i mund og svælg

Røgfri tobak har et meget højt nikotinindhold, men er naturligvis uden tjærestoffer. I Sverige konsumeres 7.000 tons snus, og i de sidste år er der sket et skred i forbruget i USA. Cigarforbruget er steget 50 procent, og forbruget af røgfri tobak er steget tre gange. De fleste tror, at disse tobakstyper er mindre skadelige end cigaretter, hvilket er meget forkert.

Der er naturligvis ingen lungeskader, men røgfri tobak øger risikoen for kræft i mund og svælg, fordi tobakken indeholder kræftfremkaldende stoffer, der dannes under fremstillingen. Røgfri tobak øger desuden risikoen for paradentose og giver brunfarvning og slibeskader af tænderne. Det er fra svensk side hævdet at svensk snus er mindre skadeligt end andet snus, men diskussionen herom er heftig. Der er registreret manglende pigmentering (hvidfarvning) af slimhinden men ikke kræft i mundhulen. Denne påstand imødegås af andre og undersøgelser fra Indien, hvor tyggetobak er udbredt, tyder på at hvidfarvningen kan være et forstadie til kræft i mundhulen.

Snus indeholder op til 10 gange så meget nikotin som en cigaret. 'Snusere' har derfor langt vanskeligere ved at kvitte deres tobaksforbrug, også fordi nikotinen afgives over lang tid, så hjernen indeholder nikotin døgnet rundt.

Flere unge begynder at ryge

Der findes ingen offentlig statistik over tobaksforbruget i Danmark. Man ved dog, at cirka 30 procent af voksne danskere ryger. Andelen af yngre kvinder der ryger, stiger, der er kommet flere storrygere, og et stigende antal unge er begyndt at ryge. Tallene er venligst udlånt af tobaksindustrien.

    Tobaksforbruget i Danmark i 1999

    • cigaretter: 7 milliarder

    • cigarer: 5 millioner

    • cerutter: 160 millioner

    • cigarettobak: 1.030 tons

    • pibetobak: 1.070 tons

    • snus: 31 tons

    • skrå: 10 tons


Sidst opdateret: 27.07.2004