Dagbogsindlæg

4 1/2 år

Skrevet den 10-08-2020 af Monahansen8

Jeg røg en halv cigaret, dagen før min eksamen i juni måned. På det tidspunkt havde jeg været absolut røgfri i 4 år og 4 mdr. Pokkers at der lige skulle ligge en cigaret i en pakke min mand havde glemt i en jakkelomme. Jeg bad ham om aldrig at have cigaretter med hjem igen.

Heldigvis opdagede jeg ret hurtigt, at løsningen på mine problemer ikke fandtes i en cigaret. Jeg droppede at ryge cigaretten færdig og købte heller ingen.

Det er i uvante situationer, fristelsen er størst. Morgenkaffen lærer man at håndtere ret hurtigt. Det samme gælder afslutningen af et måltid og telefonsamtalen. Efter det første års mareridt, som reelt kun varede 9 måneder, var det da jeg pludseligt blev syg, at jeg fik en ubændig træng til at ryge.

Det har noget at gøre med, at cigaretterne har været løsningen på ALT, lige fra sult til hyperaktiv, fra tørst til kedsomhed, fra træt til hjælpeløs, fra anspændt til overmæt. Gad vide om det er sådan med alle afhængigheder. På den måde har cigaretterne lagt låg på følelserne. Derfor var det svært de første 9 måneder: alle følelser krævede at blive følt på en gang. Det var som en allergisk reaktion. Hver følelse fyldte det hele. Den følelse, der fyldte mest var vreden. Efterhånden lærer man at føle igen på et acceptabelt lydniveau. Så kunne man være rationel igen.
Lige med undtagelse af uvante situationer, man ikke har håndteret uden cigaretter i 30 år.
Fat mod folkens. Det er kun svært i et begrænset tidsrum. Alting går over med tiden.

Kommentarer fra andre brugere

Flot skrevet. Jeg husker det fra min egen tid.Og det er 12 år siden!

Lollikerik