Annonce

Cookie- og Privatlivspolitik
Glemt dit kodeord?
Husk mig
https://www.netdoktor.dk
Du er her: Forsiden > Artikler > Svært at bryde vanen

Svært at bryde vanen

Af Torsten Sonne cand.psych., specialist i psykoterapi.

Det er ikke kun nikotin, der gør os afhængige af at ryge. Det sociale og psykologiske aspekt spiller også en kæmpe rolle. Som ryger er man nemlig med i en gruppe. For at kunne bryde med tobakken er det vigtigt at erkende, hvorfor man ryger.

Fysisk afhængighed er en væsentlig komponent i forståelsen af rygning, men i sig selv ikke nok til at forklare det komplekse fænomen, som rygning er. Det ville være at undervurdere den store del af befolkningen, som forgæves har forsøgt at holde op med at ryge og har måtte sande, at der også er andre ting, der får en til at gribe ud efter cigaretpakken. Det kan for eksempel være kriser, problemer, stress eller måske samværet med gamle venner, der stadig ryger.

Mild kokain

Nikotin hører til den gruppe af stoffer, der kaldes "stimulanser", idet de stimulerer hjernen til øget aktivitet ligesom koffein, kokain og amfetamin. Faktisk har disse fire stoffer: Nikotin, koffein, kokain og amfetamin visse fælles virkninger i hjernen, som kan forklare afhængigheden og oplevelsen af stimulans forbundet med indtagelsen. Det antages, at virkningen af både nikotin og koffein som en slags "mild kokain" er en vigtig del af forklaringen på den enorme udbredelse af disse to legale stoffer.

Identitet forbundet med at være ryger

Der er fælles værdier knyttet til rygning. Man er en del af en gruppe, der har noget sammen. Rygning bliver for mange en del af selvbilledet og identiteten, og tilskrives en symbolsk rolle, som lever sit eget liv løsrevet fra nikotins fysiologiske virkning. Tobakken signalerer for eksempel en særlig livsstil, et bestemt gruppetilhørsforhold eller bestemte sindsstemninger.

Rygning er også et sprog - en måde at kommunikere på for eksempel, når cigaretter bydes rundt eller tændes. Det udfylder en ventetid, er et signal om pause under skænderier eller sætter gang i festen. Hvis en ryger pludselig kvitter tobakken, kan det medføre betydelige sociale forandringer i samværet med andre mennesker. Skiftet fra at opleve sig som "ryger" til "ikke-ryger" kan være et identitetsskift, der volder vanskeligheder og kræver tid.

Røgen giver tryghed

Efter et stykke tid udvikles rygningen til et dagligt, relativt stabilt individuelt mønster, hvor bestemte situationer automatisk udløser trang til at ryge. Det bliver til en vane. Typiske eksempler er, at man tænder en smøg, når telefonen ringer, eller man sætter sig i bilen. Man indarbejder også små ritualer, for eksempel hvordan pakken åbnes, cigaretten holdes, og røgen udåndes. Ritualerne bliver i kroppen, og selv efter mange års rygestop bliver de forbavsende let aktive til for eksempel fester, møder med gamle venner eller krisesituationer, hvor de er med til at understrege, at trangen til at ryge er "vanens magt".

Struktur på tilværelsen

Meget forskning har beskæftiget sig med de psykologiske aspekter af rygning, og det ser ud til, at rygning for mange bliver et redskab, som i varierende grad regulerer både følelsesmæssige og sociale behov i dagligdagen. Men der er også forskning, der peger på rygning som psykologisk redskab til tilrettelæggelse af hverdagen. Det fremhæves, at rygning kan give en indre fornemmelse af tid, en strukturerende og legal pause, hvor der skabes rum for refleksion, og dermed overblik over et ellers hektisk liv.

    Dæmper negative følelser

    Rygning kan lette spænding og ubehag ved følelser og stemninger som anspændthed, irritation, vrede, uro, rastløshed, kedsomhed, angst, generthed, bekymring mm. Rygningens stressregulerende effekt forklares oftest ud fra nikotins evne til at dæmpe rygerens angst og aggression.

    Positiv psykologisk virkning

    Mange rygere forbinder den afslapning og nydelse, som rygning giver, med at hygge sig, få en pause, belønne sig selv og lignende. Rygnings evne til at stimulere forbinder rygere ofte med at blive kvikket op, skærpe opmærksomheden eller øge koncentrationen om en opgave.

Rygeren kommer hurtigt til at forbinde det at ryge med bestemte følelser, fordi følelses- og stressreguleringen indlæres over et stykke tid. Nogle ryger især i pressede arbejdssituationer, andre som selvbelønning eller for at dæmpe angst osv.

Ser døden i øjnene

Undersøgelser tyder på, at mennesker, der har anvendt rygning til at dæmpe ubehag, har vanskeligt ved at holde permanent op. Det er af andre blevet fremhævet, at tobakken giver en kortvarig indsigt i døden på samme måde som tordenskrald eller et blik ned i en afgrund. En velkendt mekanisme til at tackle dødsangst er løbende at konfrontere sig med netop døden, vel at mærke uden at dø. Medregnes denne mekanisme, opstår det paradoks, at rygningens langsomme selvdestruktion i nuet for nogle bliver til en bekræftelse på selve livet. Døden mærkes netop ikke i selve handlingen at ryge. Tværtimod opnås positive følelser som stimulering, afstresning og dæmpning af negative følelser, og rygning forbindes med liv, glæde og varme.

Bevidsthed om rygning

Rygere kan kvitte tobakken ved at lære at tænke over rygningen. De fleste rygere har røget siden puberteten og startede i det, sociologerne kalder "det sociale rum", altså sammen med andre og på grund af andre. Kun et fåtal, der har røget hele voksenlivet, er nogensinde stoppet op og har givet sig tid til at reflektere bevidst over rygning. Bevidsthed om rygningens personlige funktion gør for mange en forskel under deres forsøg på rygeophør. Refleksion og erkendelse af, hvorfor man ryger, giver mulighed for handling.

Sidst opdateret: 02.07.2019