Annonce

Et fix nikotin

Af Karl O. Fagerström psykolog og forsker

Narkomaner har brug for deres fix, og rygere har brug for nikotin. Fagfolk er begyndt at sammenligne rygning med en form for narkomani.

Nikotin er en stærk gift. Hvis man indånder 50 mg nikotin, kan det være dødeligt. Stoffet optages let fra lungerne. Der går kun 5-10 sekunder, fra røgen er inhaleret, til nikotinen optages i hjernen. I små mængder virker nikotin opkvikkende, i større mængder virker det først beroligende, derefter ses kramper og lammelse af åndedrættet.


©Lene Justesen

Svært at blive røgfri

Nikotin påvirker alle dele af nervesystemet blandt andet hjernens 'lystcenter'. Selv kort tids rygning påvirker hjernecellerne, så de kun fungerer normalt, hvis de påvirkes af nikotin. Holder man op med at ryge, får man abstinenser. Og det er ikke let at kvitte lasten. Et pessimistisk skøn siger, at kun ca. 5-10 procent forbliver røgfrie resten af livet.

Sygeligt afhængig

Tobaksafhængighed betegnes som en sygelig afhængighed. Hvad styrke angår, kan den sammenlignes med afhængighed af stoffer såsom alkohol og kokain. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler, at man stiller diagnosen, tobaksafhængighed, hvis tre eller flere af følgende kriterier er opfyldt:

  • En slags tvang eller stærk lyst til tobak.

  • Besvær med at holde forbruget på et lavere niveau end normalt.

  • Abstinenssymptomer ved afbrydelser i tobaksforbruget, såsom irritation, trang til tobak, sult og koncentrationsbesvær.

  • Tilvænning, øget forbrug med tiden.

  • Tilsidesættelse af sociale og samfundsmæssige pligter på grund af tobaksrygning.

  • Fortsat tobaksrygning trods viden om, at det forårsager eller forværrer sygdom eller andre skavanker.

Dødelig dosis for ikke-rygere

Den første kontakt med tobak er oftest ikke rar. Tværtimod bliver de fleste forgiftet og får det dårligt. Kulturelle faktorer, for eksempel gruppepres, nysgerrighed og efterligning af voksen adfærd sørger for, at tobaksforbruget holdes ved lige i en startperiode, indtil behovet får fodfæste i organismen.

Et eksempel er en teenagepige, der har lært sig at ryge en til to cigaretter om dagen uden at få det dårligt. Efter et stykke tid ryger hun måske 10 om dagen og efter yderligere et par år måske 20 om dagen, fordi hendes tolerance over for nikotin har udviklet sig.

Visse tobaksrygere har et nikotinindtag, der er så stort, at det nærmer sig en dødelig dosis for ikke-rygere. Men tobaksrygeren har imidlertid brug for denne dosis for at fungere normalt. Hvis han får mindre end den normale dosis eller slet ikke indtager noget tobak, kan han få det underligt eller føle sig decideret syg.

Nikotin på hjernen

Nikotin har forskellige indvirkninger på forskellige dele af hjernen. Hvis man spørger tobaksrygere, hvorfor de bruger tobak, får man ofte et svar, der peger i to retninger:

  • For det første at det aktiverer, kvikker op og øger koncentrationen.

  • For det andet at det hjælper én med at slappe af, beroliger og virker afstressende.

Som ryger kan du en dag ryge for at blive opkvikket, en anden dag bliver nikotinen brugt til afslapning. Forklaringen er, at nikotin virker forskelligt i forskellige dele af hjernen.

Man mener, at nikotin virker beroligende på det limbiske system, som er et af hjernens vigtigste centre for følelser. Den opkvikkende virkning skyldes til gengæld nikotinens virkning på de områder, som styrer vores bevidsthedscenter.

Disse hovedvirkninger foregår stort set samtidig og er måske en del af forklaringen på, hvorfor nikotin er så populært hos mange. Intet andet stof kan både stimulere og berolige på én gang.

Afhængig af stoffet

Menneskers følsomhed over for nikotin varierer meget. Det gør den etablerede nikotinafhængighed også. Nogle storrygere kan være lige så afhængige af deres nikotin, som heroinmisbrugere er af deres stof. Paradoksalt nok, er det den ryger, der bliver mest syg af sin første kontakt med nikotin, som udvikler størst tolerance over for nikotin og derfor får flest abstinenser, når han stopper med at ryge.

Test din egen afhængighed af nikotin!

Sidst opdateret: 01.01.2002