Annonce
Sårene vil ikke hele
Af Martin Døssing speciallæge i lungemedicin
|
Det er vigtigt for en operations succes, at sårene heler
pænt og hurtigt. Rygeres evne til at hele sår er meget dårligere end
ikke-rygeres. I værste fald kan det medføre døden - i bedste fald betyder det
meget grimme operationsar. Derfor er der også mange kirurger, som nægter at
operere rygere.
Sårene springer opRøg indeholder meget små mængder blåsyre, som hæmmer cellernes stofskifte. De nye celler, som dannes ved sårhelingen, er særligt følsomme. Dette er måske også en af årsagerne til, at rygerne kun danner halvt så meget af de proteinrige fibre (kollagenfibre), der er nødvendige for et operationssårs styrke. Hvis man har for lidt kollagen, øges risikoen for, at såret kan springe op. Derfor ses det ofte, at rygere, der har gennemgået en operation, har sværere ved at få sårene til at hele, end ikke-rygere har.
Livsfarligt at blive opereretEn tarmoperation, hvor tarmen skal syes sammen, kan også give mange komplikationer og være direkte livsfarlig for rygere. Her er der tre gange så stor en risiko for, at operationssåret i tarmen brister. Hvis det sker, vil afføringen flyde ud i bughulen, og det giver en fordobling af risikoen for, at operationen ender med et dødsfald.
Ilten fordeles dårligtRundt om blodkarrene ligger der små muskelceller, som gør, at blodkarret kan trække sig sammen. Nikotin får muskelcellerne til at trække sig sammen, så karret bliver smallere, og blodforsyningen reduceres.Dertil kommer tobaksrøgens indhold af den lugtfrie, usynlige og yderst giftige luftart kulilte. Det ændrer på de røde blodlegemers evne til at afgive ilt til kroppens væv. De røde blodlegemer transporterer ilt rundt i kroppen, og når der er kulilte tilstede, bliver ilten fastere bundet til de røde blodlegemer, så de har sværere ved at afgive ilten til vævet, hvor den skal bruges. Hos storrygeren er cirka otte procent af de røde blodlegemers iltbinding blokeret af kulilte. Rygning giver altså en betydelig forringelse af iltforsyningen til kroppens væv. Blandt andet til sår, som behøver ilt til sårhelingen.
Risiko for lungekomplikationerRisikoen for lungekomplikationer efter en operation i fuld bedøvelse er fire gange så høj hos rygere som hos ikke-rygere. Det drejer sig om komplikationer i form af blandt andet lungebetændelse og sammenklappede lunger. Hvis blodforsyningen til et ben er så dårlig, at det er nødvendigt at foretage en operation af blodårene, er det væsentligt, at patienten holder op med at ryge. Gør han eller hun ikke det, fordobles risikoen for, at det ender med, benet må amputeres. Næsten alle sukkersygepatienter, som må have et ben amputeret før de bliver 60 år, er rygere.
Grimme arPå grund af rygernes dårlige evne til at hele sår er der ekstra risiko for at få skæmmende operationsar. Kosmetiske operationer som for eksempel ansigtsløftninger på rygere giver en 10 gange større risiko for, at den hud, som strammes op, går til grunde, og resultatet ender med at blive betydeligt grimmere end før operationen. Derfor er der også mange plastikkirurger, som ikke vil operere rygere, fordi risikoen for et dårligt resultat er for stor. Også rygoperationer og operationer som fjernelse af brystet har betydeligt større risiko for at ende galt hos rygere, fordi der er en større risiko for vævsdød, der hvor huden sys sammen.
Det hjælper at lade væreHvis man stopper med at ryge nogle dage før en operation, fjernes kulilten og andre af cigaretrøgens giftstoffer fra kroppen, hvilket vil give en bedre sårheling. Rygningens mere langsigtede skadevirkninger på kroppen er dog tilsyneladende først væk uger efter rygestoppet. Fra en stor undersøgelse ved man, at rygere, der stopper med tobakken otte uger før operationer i fuld bedøvelse, opnår helt at fjerne rygningens negative virkninger på operationsresultatet. Nogle undersøgelser tyder på, at der også er en klar gevinst ved at ophøre med rygning to-fire uger før en operation.
Læs mere om RYGESTOP
|