Annonce
Rygningens mange ansigter
Af Benthe Vestergård journalist
|
At ryge er meget mere end at være afhængig af nikotin og
udsætte sig selv for en sundhedsrisiko. Rygning er med til at strukturere en
stresset hverdag, det er en måde at kommunikere på, og det forbinder
mennesker.
Charlotte Tulinius har netop skrevet en ph.d.-afhandling om rygningens sociale aspekter på baggrund af et hav af interview med rygere og observationer af dem, når de var hjemme, på arbejde, handlede ind, bragte og hentede børn i daginstitutioner og kørte i bil eller S-tog. Hendes omfattende arbejde har nu bidraget betydeligt til Danmarks grundforskningsmateriale om rygningens mange ansigter.
Pauser i hverdagenEn meget væsentlig del af rygning er, at det er med til at strukturere hverdagen. Mange tager sig en smøg, for eksempel når børnene er afleveret i børnehaven, når en arbejdsopgave er afsluttet, efter maden og i lignende situationer. "Mange børnefamilier lever et meget struktureret liv - meget skal nås til bestemte tidspunkter. I sådan et liv bliver det at tage sig en smøg et åndehul. Rygepausen giver tid til at vende blikket indad for en stund og gøre sig klar til næste aktivitet. Rygningen bliver således brugt som markør mellem dagens aktiviteter", siger Charlotte Tulinius. "En kvinde, som nu er holdt op med at ryge, fortalte mig, at mens hun røg, holdt hun pauser i løbet af dagen. Nu kører hendes hverdag derimod ud i én køre. Rygningen giver pauserne i hverdagen karakter. Vil man holde op med at ryge, er man således nødt til at omdefinere begrebet pause, hvis ellers det kan lade sig gøre", fortæller Charlotte Tulinius.Netop det at bruge rygning som markør i hverdagen mellem de mange aktiviteter er ifølge Charlotte Tulinius sandsynligvis en medvirkende årsag til, at især antallet af rygende kvinder stiger. Kvinder er tilbøjelige til at presse flere opgaver ind i dagens program end mændene. Så bruges cigaretten som en måde at sætte punktummer og kommaer i dagens 'tekst'.
Rygningens sprogOgså rygningens sprog er af afgørende betydning for, at rygere bliver ved med at ryge. Charlotte Tulinius kalder det det non-verbale sprog - det, der ikke bliver sagt - synet af cigaretpakken, lighteren, skoddene, den hvide tobaksrøg, lyden af tændstikken og så videre - kort sagt de sansede fænomener."Faktisk er det umuligt at vokse op i Danmark uden at lære rygningens nuancerede non-verbale sprog at kende. Ligesom børnene ret tidligt i livet lærer de bevægelser, der skal til for at tænde for fjernsynet, og de lyde at kende, der fortæller, at popcornene er ved at være færdige, så lærer de også rygningens sprog", forklarer Charlotte Tulinius. Hun husker fra et af sine mange interview, hvordan en femårig datter til en ryger pludselig tager en cigaret op fra morens pakke, placerer den mellem pege- og langefinger og smilende, med halvt lukkede øjne, lader som om, hun ryger. "Dette rygningens eget sprog kommer til at fungere som en slags 'instruks' for rygning. Rygningens instruks gives ikke kun af forældrene - den gives også af de mange mennesker, som barnet møder i sin hverdag, og som det skal forholde sig til. Det kan være medvirkende til, at unge begynder at ryge - instruksen ligger parat til at blive brugt, når unge får brug for noget, der kan give fællesskab", siger Charlotte Tulinius.
En del af personlighedenEndelig betyder identiteten som ryger ganske meget - den er en del af personligheden. Det gælder både selve handlingen at ryge samt de rekvisitter, rygeren omgiver sig med - cigaretpakken, lighteren, askebægeret og skoddet. Det sociale samvær med andre giver også forskellige billeder af dem selv som rygere, og det fastholder rygerne i deres levevis. "I kraft af disse omstændigheder signalerer rygeren til sig selv og andre, at hun er ryger - hun tillægges af andre en værdi som ryger, og hun tillægger sig selv en værdi som ryger. Når vi taler om rygning med en ryger, taler vi altså om en væsentlig del af hendes personlighed", forklarer Charlotte Tulinius.Men der er ikke tale om den samme personlighed hele tiden, for rygere er ofte vant til at skifte billede af sig selv som rygere alt efter, hvem de ryger sammen med. Sammen med de ligeledes rygende forældre eller arbejdskolleger er det hyggeligt at ryge, men sammen med vennerne er det måske 'svagt', fordi de alle sammen er holdt op med at ryge. Samtidig er alle rygere, ifølge Charlotte Tulinius, sig uhyre bevidst, at det er sundhedsskadeligt at ryge. Derved bliver rygning for mange omgærdet af modsatrettede følelser og konsekvenser. "Det samme gælder den enkelte cigaret. Nogle cigaretter er gode og nogle er dårlige. De gode smøger er dem, som rygeren nyder og virkelig har brug for til at koncentrere sig eller til samle energi. De dårlige er dem, som bare ligesom ryger sig selv uden nærmere refleksion. Rygningen har altså mange ansigter, som opstår, fordi den enkelte cigaret har sit eget specifikke tilhørsforhold, ryges med sin egen specifikke grad af opmærksomhed og omgærdes af sine egne specifikke følelser - afhængigt af hvor, hvornår og med hvem cigaretten ryges", siger Charlotte Tulinius.
Læger må sætte sig i rygernes stedNetop kendskabet til rygningens mange ansigter og til det liv, som hver enkelt ryger lever, er væsentlig for læger og andet sundhedspersonale, som gerne vil have succes med at få folk til at holde op med at ryge."Vi når ikke en disse, hvis vi som sundhedspersonale udelukkende har en holdning om, at rygning er sundhedsskadeligt, og at rygere er nogle slatne personligheder. Vi er nødt til at sætte os ind i rygerens tilværelse, og hvilken rolle rygningen har, hvis vi vil i dialog med rygeren med henblik på at motivere vedkommende til at kvitte cigaretterne", siger Charlotte Tulinius. Charlotte Tulinius mener derfor ikke, at standardspørgsmål - såsom "Ryger du?" og "Har du overvejet at holde op?" - er den bedste måde til at motivere rygerne til at stoppe rygningen, sådan som det ind imellem er blevet foreslået. "Det nytter ikke at spørge alle patienter, om de ryger og benytte samme ordvalg overfor alle i forsøget på at få dem til at holde op. Man er nødt til at individualisere rygesnakken - ellers går det grueligt galt. Rygere er ikke bare rygere - der er så utrolig mange nuancer i det at være ryger", siger Charlotte Tulinius, der underviser praktiserende læger i dette emne.
Tænk over hver enkelt cigaretNår det gælder et godt råd til rygerne - hvis Charlotte Tulinius for en enkelt gangs skyld skal generalisere - så har hun erfaret, at hendes spørgsmål om hvornår folk ryger, fik flere rygere til at reducere antallet af cigaretter. "Når folk bliver opmærksomme på, hvorfor de ryger hver enkelt smøg, finder de pludselig ud af, at nogle af dem er helt overflødige. Én fortalte mig, at hun opdagede, at hun altid tændte en smøg, når hun satte sig på cyklen, selvom hun lige havde røget en indenfor. Den droppede hun så. At reflektere over sine cigaretter kan derfor måske være en vej at gå", siger Charlotte Tulinius. En enkelt deltager i hendes undersøgelse holdt helt op med at ryge, efter hun i et års tid havde reduceret antallet af cigaretter på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.Charlotte Tulinius er i øjeblikket - på baggrund af sin viden om rygningens mange ansigter og sin rolle som formand for Lægeforeningens Sundhedskomité - i gang med at lave en efteruddannelse til de praktiserende læger indenfor livsstil og forebyggelse. Den kommer blandt andet til at handle om, hvordan læger kan hjælpe patienter med at holde op med at ryge.
Danskernes rygevaner
|
